Ledelsesrapporter

 

report123 har som standard flere rapporter, der er baseret på virksomhedens kontoplan. Men du har også mulighed for at oprette nye rapporter, hvor du selv designer lige netop den opsætning, der passer til modtageren af din rapport, eller det emne, du ønsker at formidle i rapporten.

Du kan selv tilpasse ledelsesrapporten

Der findes som standard en ledelsesrapport i report123. Den ligger under Dashboards, og den er oprettet med en række hovedtal og tre diagrammer. Det er imidlertid blot et udgangspunkt, og du kan nemt ændre dens sammensætning.

Opret og rediger diagrammer

Hvis du fx vil anvende andre diagrammer, opretter du dem direkte på ledelsesrapporten, eller du vælger at vise et eller flere diagrammer fra drop down-listen.

 

Rediger indhold på dashboard

Er det derimod linjerne i tabellen eller afsnittene, du vil ændre, så er det under Dashboards og Opsætning, du skal tilføje eller fjerne.

Vil du redigere et af de nøgletal, som allerede er vist på rapporten, klikker du på navnet og foretager ændringerne i vinduet, der kommer frem. Idet du gemmer, føres du tilbage til rapporten.

Rediger dashboardlinje

Arbejd med dimensioner på dine dashboards

Hvis du anvender Dimensioner, kan du vælge dimensionsværdien direkte på Dashboardet. Du finder drop down-listen umiddelbart til højre for den orange knap [Opret diagram].

Du kan også vælge at binde indholdet af hver enkelt dashboardlinje til en dimension eller til en kombination af dimensioner.

Rediger dashboardlinje

Når du således begrænser en dashbordlinje til en eller flere bestemte dimensioner, kan du hurtigt opstille sammenligninger eller beregninger.

Fx kan du præsentere dine afdelingers respektive omsætninger i separate linjer, mens omkostningerne figurerer som en sum for hele virksomheden. En anden mulighed er, at du i dashboardlinjen beregner en afdelings andel i omsætningen og efterfølgende bruger denne til at fordele omkostninger afdelingerne imellem.

Hvis en dashboardlinje ikke bindes til en dimension, vil linjens værdier automatisk følge det valg, du har truffet i dimensionsvælgeren øverst på siden.

Opret nye dashboards

Vil du oprette et nyt Dashboard, så gå til Opsætning under Dashboards og klik [+Opret dashboard]. Så snart du har oprettet et nyt dashboard, vil du kunne se det i menuen Dashboards.

Opret dashboard

Siden Opsætning er også stedet hvor du sorterer linjer, grupper og dashboards. Bare træk og slip i ikonet med pile til venstre for grupper, linjer og dashboards.


Prøv report123

Prøv gratis report123 i 14 dage.

Bliv inspireret

Se hvad du kan med report123.

Bestil report123

Kom hurtigt i gang med report123.

  • report123
  • Forskerparken 10
  • 5230 Odense M
  • Danmark
  • Telefon +45 21 85 18 65
  • CVR 29785643